bookmate game

JP/Politikens Forlag

Politikens forlag
1.4KKnjiga361Pratilac
JP/Politikens Forlag har det brede publikum som målgruppe for udgivelser af rejsebøger, håndbøger, fagbøger, hobbybøger, erhvervsbøger, erindringer og biografier, skønlitteratur og børnebøger samt journalistiske bøger, der udgives i samarbejde med Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 3 сата
    Grøn grundbog uden dogmer eller dagsordener
    Grøn kærlighed byder på en bred vifte af grønne retter, som er en fast bestanddel af kokken Thomas Hermans eget køkken, og som nu kan være med til at give dig, din familie og venner et større og mere varieret udvalg af lækkert grønt på tallerkenen.
    Bogen indeholder over 100 opskrifter på retter, der kan spises for sig, flere sammen eller til fisk eller kød. Her er inspiration fra hele verden, mens de danske grønne klassikere også holdes i hævd. Retterne er enkle at lave, og indimellem er det befriende tilladt at bruge smør, fløde, parmesan eller røget bacon for at dyrke smagen. Kort sagt: Grønt uden dogmer eller dagsordener, som Thomas Herman selv elsker det.
    Grøn kærlighed er en hyldest til det grønne hverdags— og gæstekøkken. En grøn grundbog, der vil gøre din tallerken mere grøn — ikke af pligt, men fordi det smager godt. Smuk kogebog med over 100 opskrifter, der byder den på en bred vifte af grønne hovedretter, frokostretter og tilbehør, som kokken Thomas Herman selv elsker. Med inspiration fra hele verden, mens de danske grønne klassikere også holdes i hævd. En hyldest til det grønne hverdags— og gæstekøkken, der vil gøre din tallerken mere grøn — ikke af pligt, men fordi det smager godt.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 3 сата
    Dyrlægen James Herriot har skiftet gummistøvlerne ud med en flyverjakke, og han længes efter sit hjem og en ende på krigen. Spændt fast i cockpittet på et Tiger Moth-træningsfly som soldat i Royal Air Force føler han sig temmelig malplaceret.

    James drømmer sig bestandigt tilbage til Yorkshire. Til den dag, hvor han kan genforenes med sin kone Helen, sin lille søn Jimmy, dyrlægekompagnonen Siegfried, evighedsstudenten Tristan — og alle de andre gamle venner derhjemme, tobenede såvel som firbenede.

    En dyrlæge går i krig er sjette bind i Folk og fæ, James Herriots verdenskendte memoirer om naturen, dyrene og beboerne i fredelige Yorkshire, kendt fra BBC og DR. Det er et hjertevarmt, humoristisk og til tider hjerteskærende portræt af de dyr, som lever med og omkring os.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпрекјуче
    Thea er rejst fra familien hjemme i Kristiania for at arbejde for den rige og mægtige Vanderbilt-familie i Amerika. Drømmen er at tjene så meget, at hun en dag kan rejse hjem og købe familiebageriet tilbage.
    Snart dukker Amanda op, den livsglade pige, hun delte kahyt med på rejsen over Atlanten. Amandas møde med Amerika har været langt mere brutalt end Theas, og hun har brug for hjælp. Da Amerika som bekendt er et land, hvor drømme kan gå i opfyldelse, satser de alt og åbner et bageri i Brooklyn. Men Amanda har sine egne planer, og Thea står snart i en umulig situation, der tvinger hende til at se sig selv med helt nye øjne.
    Bageriet i Brooklyn er et fængslende møde med en verden af velstand, som den så ud for hundrede år siden. Det er en varm fortælling om drømme, venskab og kærlighed, men først og fremmest er det en fortælling om at finde sin egen vej og blive fri.
    Bageriet i Brooklyn er andet bind i Ellen Vahrs trilogi om bagerdatteren Thea fra Kampen, som rejser til Amerika for at tjene hos den velstående Vanderbilt-familie og i mødet med det amerikanske eksperiment mister illusioner, vinder håb og griber muligheden for at skabe sig sin egen plads i verden.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 3 дана
    Selvom det føles nyt, kan videnskaben om kunstig intelligens spores tilbage til 1956. I bogens første del gennemgår Strümke historien om kunstig intelligens — en historie fuld af mærkelige anekdoter og sjove historier.
    Udviklingen i de senere år betyder, at StrChatbotten ChatGPT er på kort tid blevet et populært redskab verden over. Teknologien har taget et kvantespring. Men hvad sker der, når brugen af kunstig intelligens sniger sig ind i alle aspekter af vores liv, privat og på jobbet? Hvilke muligheder og hvilke konsekvenser har det?
    I Maskiner der tænker forklarer Norges førende AI -forsker, hvordan kunstig intelligens fungerer, hvordan mennesker udvikler kunstig intelligens, og hvordan muligheder og potentielle farer opstår ved maskiner, som i tiltagende grad kan tænke selv.
    Bogen er en indføring i tidens måske mest omdiskuterede teknologi. Forfatteren forklarer de centrale begreber med det formål, at læserne skal forstå, hvordan kunstig intelligens fremover kan præge vores hverdag.
    Strümke og en række andre forskere mener, at vi denne gang faktisk står på tærsklen til et gennembrud. Der er tegn på, at maskiner bliver klogere end mennesker, og at de snart kan løse problemer, vi i dag ikke aner, hvordan vi skal løse.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 3 дана
    Maj, 2013: Bestsellerforfatteren Sarah Blake er i økonomiske vanskeligheder og kæmper med inspirationen til sin næste bog. I ren desperation bryder hun det løfte, hun ellers har givet sin Alzheimersramte mor, og åbner en gammel trækiste, der engang tilhørte hendes oldefar, som døde, da RMS Lusitania blev sænket af en tysk ubåd i 1915. Kisten viser sig at gemme på information, der potentielt kan ændre historien — og Sarah må rejse til England for at søge hjælp hos John Langford, et nyligt vanæret medlem af det britiske parlament, hvis familiearkiver muligvis rummer nøglen til den historiske katastrofe.
    April, 1915: Sydstatsskønheden Caroline Telfair Hochstetters ægteskab er i krise. Hendes tidligere så hengivne ægtemand Gilbert er blevet fjern, optaget af sine industrivirksomheder … og noget andet og mere, som hun ikke kan sætte fingeren på. Hun håber, at en rejse til London på Lusitanias overdådige 1. klasse vil hjælpe dem til at finde hinanden igen — men hun kan ikke ignorere de følelser, der flakker i hendes indre for vennen Robert Langford, som også er ombord. Rastløs og fyldt op af længsel efter en anden tilværelse sætter Caroline sig for at tage styringen i sit eget liv.
    Tessa Fairweather er ombord på Lusitanias 2. klasse og på vej hjem til Devon. Eller, det er i hvert fald hendes dækhistorie. Tessa har aldrig været uden for USA, og hendes britiske er en falsk accent, hun har lært sig i stor hast. I virkeligheden hedder hun Tennessee Schaff, er datter af en omrejsende svindler og i stand til at stjæle og forfalske stort set hvad som helst. Men hun har fået nok af intriger og konspirationer. Hendes partner har lovet, at hvis de succesfuldt kan gennemføre et sidste kup ombord på Lusitania, kan de endegyldigt lægge fupnumrene bag sig. Tess ønsker desperat at tro på, at det er sandt, men hun har en ubehagelig fornemmelse af, at der er noget ved dette komplot, der ikke er, hvad det giver sig ud for …
    Mens Lusitania styrer mod sin skæbne, kæmper tre kvinder mod uret for at optrevle en plan, der vil ændre kursen på deres egne liv … og på selve historien.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 7 дана
    Blodet er liv. Bram Stokers udødelige vampyrhistorie nænsomt genfortalt af den danske gysermester.
    Kenneth Bøgh Andersen åbner døren ind til Dracula for os alle sammen i denne overlegne og hårrejsende genfortælling af Bram Stokers udødelige klassiker.
    Ingen anden skurk er blevet for­tolket så mange gange i populær­kulturen som grev Dracula, som vi alle føler, at vi kender, selvom de færreste af os nok har læst det store kollageværk fra 1897.
    Kenneth Bøgh Andersen genfortæl­ler loyalt og urovækkende historien om den unge Jonathan Harker, der ulyksaligt havner på grevens slot i Transsylvanien og mister sin for­stand og sin forbindelse til virkelig­heden, mens greven planlægger at indtage både London og Jonathans elskede Mina. Fascinationen af vampyrer er ikke blevet mindre siden 1897, og Kenneth Bøgh An­dersen folder elegant fortællingen ud for den moderne læser.
    Med Dracula genfortalt fuldender Kenneth Bøgh Andersen sin trilogi med genfortællinger af de største gyserklassikere. Alle tre bøger kommer i smukt udstyr med flotte sort/hvide illustrationer af Rasmus Jensen, læsebånd med mere. Et must have-samling til enhver gyser-entusiast.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 7 дана
    Johanne Bille er klar med sin nye roman, der følger op på den energiske, rå, modige og kompromisløse Når mænd forlader mig.
    Den pensionerede elektriker Benny byder den unge studerende Cecilie op til dans på en bar. De danser foran flygelet med hinanden i hænderne, da Benny hvisker en hemmelighed i Cecilies øre.
    Aften efter aften deler Benny sin historie med Cecilie, der labber hans fortælling i sig. Det er en elektrisk fortælling om som skibsdreng at forelske sig i stewardessen Flora med den røde kjole, om containerskibets mørke korridorer, om et strengt hierarki og om vold, om hvordan ti dage for den forelskede kan føles som et helt liv.
    Ti år senere har Cecilie hjertesorg, da Benny og Floras historie kommer tilbage til hende. Og det er ikke det eneste, der kommer tilbage. For pludselig flytter ekskæresten Mathias ind igen, han mangler et sted at bo, og med ham følger de dynamikker, der egentlig var fortid. Fortællingen fra containerskibet fletter sig ind i Cecilies i takt med, at grænser udviskes. Hvad er vold, og hvad er kærlighed? Hvad er virkelighed, og hvad er fantasi?
    Dette undersøger Johanne Bille i Et liv med dig, hvor hun på samme medrivende vis som i Når mænd forlader mig reflekterer over kærlighed og magt, forholdet mellem kønnene og om at være en krop i en usikker verden præget af ulighed.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 8 дана
    RAINBOWFANTASIER er den nyeste samling af erotiske noveller baseret på forfatter og agent Elisa Lykkes originale koncept, hvor hun sætter et sensuelt, kærligt og aftabuiserende spotlight på lyst og seksualitet.
    De otte forfattere, der lægger pen til RAINBOWFANTASIER er alle en del af LGBT±/queermiljøet: rapper og skuespiller Ellie Jokar, aktivist og studerende Milo Kinnock, drag-queen og performer Betty Bitschlap, tv-personlighed Rasmus Lindbjerg, radiovært Kasper Kirkegaard, komiker og foredragsholder Jalal Arabi, iværksætter og skuespiller Saba Lykke og sanger og sangskriver Bryan Rice.
    For at lade fantasien flyde frit fremgår det ikke, hvem der har skrevet hvilken af de otte noveller. Det må læseren selv fantasere om …
    Uddrag fra samlingen:
    Hendes stemme er dyb og hæs, og det tænder mig. Jeg kan mærke, hvor meget hun har lyst til mig. Hun spiser mig med øjnene. Hun kigger på min krop, og jeg føler mig lækker.
    Fra ”Rød”
    Alex mærker først et blidt kys på munden, men han kan ikke holde sig tilbage mere og trækker Nikos ansigt helt tæt på sit eget. Alex kysser ham, tager fat i håret på ham og mærker deres kroppe helt op ad hinanden nu.
    Fra ”Alex’ rejse”
    Han havde tydeligvis ikke hørt mig. Han stod med ryggen til, vandet løb ned over hans nøgne krop. Skuldrene var brede, taljen smal, balderne sad så perfekt, at min mund løb i vand.
    Fra ”Marius”
    De erotiske FANTASIER er efterhånden blevet et fænomen. Siden den første samling noveller udkom i januar 2021 i samarbejde mellem Elisa Lykke og syv kendte, modige kvinder, er interessen kun blevet større. De i alt seks novellesamlinger, der i dag er udgivet, er således blevet læst og lyttet mere end 60.000 gange, og KVINDEFANTASIER I og II er også udgivet i Sverige.
    Overskuddet fra salget af RAINBOWFANTASIER går til organisationen LGBT+ Danmark.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 9 дана
    Med afsæt i teori og egen erfaring skubber psykolog og skuespiller David Owe til os i en personlig og praktisk bog om potentialet i at bruge det ubehagelige bevidst til at blive sundere.
    At tage et iskoldt bad, gå i glohed sauna, holde vejret, begynde at faste eller bare sætte sig på en helt anden måde end sædvanligt ved næste møde. For mange virker det som en ubehagelig tanke. Men i små doser kan den slags selvskabte udfordringer lede til et liv med større fysisk og mentalt velvære.
    Det er grundtanken og erfaringen hos psykolog og skuespiller David Owe, der i sin forfatterdebut Sundt chok opfordrer os til at bryde med mageligheden. For bliver vi for magelige, taber vi ikke bare energi — vi er heller ikke klar, når livet byder os modstand. Og er vi bange for ubehaget, tør vi heller ikke tage chancer — såsom at erklære sin kærlighed til anden eller jage et drømmejob.
    Sundt chok indeholder helt konkrete ideer til, hvordan man kan udfordre sig selv og dermed udvikle sig. Den er delt op i skarpe temaer — om eksempelvis kulde, vejrtrækning og faste — og David Owe deler både teori og historier fra sit eget liv og fra sin praksis. Inden for hvert tema er der lettilgængelige øvelser, man straks kan gå i gang med.
    Så det er bare om at tage udfordringen op.
  • nedostupno
  • Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 9 дана
    Året er 1915, og den unge Ellen står af toget i Ljungsala i det sydlige Sverige. Hun er rejst dertil for at møde sin søster, men bliver hurtigt besnæret af alt, hvad den fascinerende universitetsby har at tilbyde. Venskab og kærlighed blomstrer, og for første gang i sit unge liv føler Ellen, at alle døre står åbne. Noget vækkes til live i hende — måske rummer hendes egen fremtid flere muligheder, end hun ellers har troet? Men det skal vise sig sværere at opfylde sine drømme, end hun først havde troet, for i en verden, hvor nyt og gammelt forenes, begynder kvinder at gå nye veje — i livet såvel som i kærligheden — men de er brolagt med store som små udfordringer.
    Ellens valg — Et nyt liv er første del af en fængslende historisk romanserie om kærlighed, venskab og søsterskab i det tidlige 20. århundredes berusende brydningstid.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 9 дана
    Det bliver ikke til mere end et par måneders hvedebrødsdage med hjemmelavet mad og rendyrket idyl i Yorkshire, før tilværelsen ændrer sig markant ved indgangen af 2. verdenskrig. Det vender dyrlægen James’ liv på vrangen, da han sendes på en barsk træningslejr i flyvevåbnet, og imellem de hårde øvelser drømmer han sig tilbage til Darrowby og de mennesker og husdyr, som venter ham derhjemme.
    Kan dyrlæger også flyve er femte bind i Folk og fæ, James Herriots verdenskendte memoirer om naturen, dyrene og beboerne i fredelige Yorkshire, kendt fra BBC og DR. Det er et hjertevarmt, humoristisk og til tider hjerteskærende portræt af de dyr, som lever med og omkring os.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 10 дана
    Med Airfryer-grundbogen får du masser af nye og klassiske opskrifter og de bedste tips til, hvordan du får maden både sprød og saftig og sparer tid i hverdagen.
    Britt Andersen er Danmarks ukronede airfryer-dronning! Allerede for seks år siden, da hun fik sin første airfryer, oprettede hun Facebook-gruppen Airfryer Opskrifter Tips og Tricks, der i dag er Danmarks største airfryer-forum med mere end 155.000 følgere. Britt Andersens to tidligere airfryer-kogebøger har længe ligget på bestsellerlisterne, og nu kommer den ultimative guide til alle, der skal i gang med at bruge en airfryer, og til dem, der gerne vil have endnu mere ud af den, der allerede står på køkkenbordet.
    En airfryer tilbereder maden med kraftigt cirkulerende varm luft, hvilket både giver en hurtigere tilberedning og mulighed for at bruge mindre fedt i madlavningen. I bogen har Britt Andersen samlet sine tips til brug af airfryeren samt en overskuelig konverteringstabel fra ovn til airfryer og skemaer med oplysninger om bl.a. indstillinger, tider og tilberedning direkte fra frost.
    Bogen indeholder mere end 100 nye og klassiske opskrifter fra snacks og forretter til grøntsager, kød og fisk, som er blevet til på baggrund af spørgsmål og ønsker fra Britt Andersens mange danske følgere.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 11 дана
    Venedig, 1957: Maria Callas er sin tids største sangerinde, men de kunstneriske kraftanstrengelser, hun gør sig for at brillere på scenen, begynder at slide på hende. Stemmen er ikke, hvad den har været, og Maria længes efter en pause, som hverken karrieren eller hendes mand og manager Meneghini tillader hende.
    Da hun møder skibsrederen Aristoteles Onassis, forelsker de to sig mod alle odds, og alt er fryd og gammen — lige indtil Onassis møder Jackie Kennedy.
    Divaen Maria Callas og musikkens drama er en storslået fortælling i serien STÆRKE KVINDERS SKÆBNER, der kaster lys over historiens mest ukuelige kvinder, deres revolutionerende kærlighedsliv og de skæbner, der ikke bare formede dem, men også forandrede historien.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 12 дана
    Satinsvøbt skandale er andet bind i den underholdende serie Søstrene fra Huset Noirot om tre ambitiøse søstre, der er villige til at charmere og bedåre sig til den anerkendelse i de højere kredse af regencytidens London, som deres evner og hårde arbejde rettelig fortjener. Men når man er klar til at satse hvad som helst, risikerer man også at tabe det hele. Og Noirot-søstrene må sande, at det også gælder deres hjerter.
    Sophia Noirot ser muligvis ud til at være en blåøjet uskyldighed, men i virkeligheden er hun en forretningshaj, der kunne sælge sand i Sahara. Desværre er det noget mere udfordrende at overbevise Londons aristokratiske ladies om at købe de smukke rober fra Huset Noirot — særligt efter at en familieskandale for nyligt har gjort en af selskabslivets førende damer fjendtligt stemt over for de tre kjolemagere. Det vil kræve hver en tomme af Sophias talent at vende skandale til fordel for hendes og søstrenes forretning, og hendes tålmodighed bliver yderligere sat på en gevaldig prøve, da den imposante, letsindige skørtejæger, jarlen af Longmore, insisterer på at blande sig.
    Den pragtfulde tamp er ude af stand til at have mere end én tanke i hovedet ad gangen — og den tanke handler primært om, hvordan han kan lokke Sophia ud af de eventyrlige gevandter, hun gør sig alverdens anstrengelser for at sælge. Men da Longmores søster — som også er Huset Noirots rigeste og mest skattede kunde — løber væk, kan Sophia ikke lade ham forkludre opsporingen af den bortløbne søster. Jagten går ind, men i selskab med den ene mand, der kan friste hende over evne, må Sophia snart indse, at begær aldrig har klædt hende så godt.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 12 дана
    Calabrien, 1936. I en afsidesliggende bjergby ved det funklende Joniske Hav længes unge Giulia Talleriti efter livet hinsides bjergene. Selvom hun elsker landsbyen og familien, drømmer hun om at blive naturlæge ligesom sin bedstemor.
    Men da Mussolini vender blikket mod krigen i Europa, begynder uroen at brede sig i Italien. Den lille bjergby, som tidligere har være uberørt af krigens rædsler, kan nu ikke længere beskytte sig mod fascisternes indtog.
    En storm truer Calabriens solbeskinnede kyster, og Giulia må træffe et valg, som truer med at sønderknuse hende: Vil hun finde sin egen skæbne på den anden side af bjergene, eller vælger hun i sidste ende familien?
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 14 дана
    Blodet er liv. Bram Stokers udødelige vampyrhistorie nænsomt genfortalt af den danske gysermester.
    Kenneth Bøgh Andersen åbner døren ind til Dracula for os alle sammen i denne overlegne og hårrejsende genfortælling af Bram Stokers udødelige klassiker.
    Ingen anden skurk er blevet for­tolket så mange gange i populær­kulturen som grev Dracula, som vi alle føler, at vi kender, selvom de færreste af os nok har læst det store kollageværk fra 1897.
    Kenneth Bøgh Andersen genfortæl­ler loyalt og urovækkende historien om den unge Jonathan Harker, der ulyksaligt havner på grevens slot i Transsylvanien og mister sin for­stand og sin forbindelse til virkelig­heden, mens greven planlægger at indtage både London og Jonathans elskede Mina. Fascinationen af vampyrer er ikke blevet mindre siden 1897, og Kenneth Bøgh An­dersen folder elegant fortællingen ud for den moderne læser.
    Med Dracula genfortalt fuldender Kenneth Bøgh Andersen sin trilogi med genfortællinger af de største gyserklassikere. Alle tre bøger kommer i smukt udstyr med flotte sort/hvide illustrationer af Rasmus Jensen, læsebånd med mere. Et must have-samling til enhver gyser-entusiast.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 14 дана
    I et lille, skummelt værelse finder man liget af en kvinde. Et rædselsslagent udtryk står stadig malet i hendes ansigt. De skader, der er blevet påført hende, minder om seriemorderen Derek Tylers modus operandi. Tyler har været bag lås og slå de sidste to år, og alting peger på en copycat-morder, men psykologen Tony Hill nægter at tro det.
    Tyler må vide mere, end han fortæller, og mens Tony sætter alt ind på at knække ham, igangsætter kriminalinspektør Carol Jordan og hendes team en undercovermission for at fange morderen.
    De andres smerte er fjerde bind i Val McDermids hæsblæsende kriminalserie om psykolog Tony Hill og kriminalinspektør Carol Jordan og deres forsøg på at forstå, hvad der foregår i en morders sind.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 14 дана
    Strikkebog med fokus på det, det hele handler om, nemlig enkle og hippe strikkeopskrifter, som er nemme at gå til.
    Velkommen til superpopulære Spektakelstriks spektakulære strikkeunivers fyldt med markante og vilde farvesammensætninger samt en solid forståelse for form og klædelige snit.
    Bogen indeholder 27 opskrifter, både nogle af Spektakelstriks klassikere og hele 17 nye opskrifter specialdesignet til netop denne bog.
    Opskrifterne rummer alle sværhedsgrader. Man kan tage det helt roligt med opskrifter til begynder— og fjernsynsvenligt strik eller kaste sig over lidt mere udfordrende opskrifter med nye teknikker og sindrige detaljer. Alle opskrifter er udførligt beskrevet i et let forståeligt sprog og er gennemarbejdet og testet, så man er sikker på at opnå et resultat af høj kvalitet og et langtidsholdbart bidrag til tøjsamlingen.
    Bogen er meget visuel med et omfattende billedmateriale, der udforsker feltet mellem det langsomme og hjemmelavede håndarbejde imod nutidens masseproduktion og hurtige forbrug. Derfor er billederne fotograferet på en campingplads blandt plastikblomster og kunst-græs. Det sætter strikken ind i en helt ny kontekst, som er med til at fremhæve håndarbejdets langtidsholdbare kvaliteter.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 14 дана
    Shelby McIntyres femogtyve år lange liv har ikke været præget af ret meget frihed og eventyr, men nu vil hun udleve sine store drømme om rejser, studier og romantik — og forhåbentlig møde den eneste ene undervejs.
    I Virgin River møder hun Luke Riordan, men han er bestemt ikke den type, hun havde i tankerne. Luke forlod hæren efter mange barske år som Black Hawk-pilot, han er desillusioneret, specialist i korte affærer og skyer enhver form for forpligtelser.
    Shelby og Luke burde på ingen måde passe sammen. Men de skal snart opdage, at det, man ønsker sig, og det, man faktisk har brug for, ikke altid er det samme.
    VIRGIN RIVER — Dage med længsel er sjette bind i Robyn Carrs romanserie bag Netflix’ kæmpehit, hvor kærlighed, familiedramaer og hjertevarme venskaber udspiller sig i den naturskønne californiske bjerglandsby.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 14 дана
    Plantebaseret kogebog til hele familien med farverige og mættende opskrifter uden løftede pegefingre hjælper til grøn livsstil.
    Udover at bidrage med smukke farver, så der også er noget for øjnene, så er grøntsager fyldt med gode næringsstoffer og vitaminer. De indeholder kostfibre, som er guf for tarmene. Hvis der er noget, der er sundt og giver god energi, så er det at spise planterigt og varieret. De nye officielle kostråd med over-skriften ’Godt for sundhed og klima’ anbefaler, at vi spiser maks. 350 g kød om ugen og ”planterigt, varieret og ikke for meget”, herunder gerne 100 g bælgfrugter om dagen.
    Men hvordan gør vi lige det i praksis? I denne bog har Johanne Mosgaard samlet 100 opskrifter med inspiration til plantebaseret mad. Her er alt fra morgenmad, mættende salater, dressinger og dips til aftensmad til hverdag, når det skal være nemt og hurtigt, men også til gæstemad. Derudover er der også lækre snacks og mellemmåltider, som passer fint i madpakken.
    Ud fra devisen om at grøntsagsmad er for alle, har Johanne Mosgaard lavet en kogebog, der kan forene og samle hele familien om at spise sundere — så alle kan være med. Både dem der spiser kød, fisk, æg og mælkeprodukter, og dem der ikke gør. Fælles for opskrifterne er, at grøntsagerne og de grønne prote-iner spiller hovedrollen.
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)