Det er Herman Bangs korteste og morsomste roman. Som en film af Felini, fuld af underlige og farverige typer.
På Brasens badehotel venter man på landliggerne fra storbyen. Pengekassen er tom og Hr. og Fru Brasen har kredit i hele den lille by ved havet. Forberedelserne er på det højeste og pludselig ruller ”køretøjerne fra sønder” ind gennem porten og et døgn med halløj på hotellet følger.
Her hænges både snobber, småborgere og Bangs ”stille eksistenser” til tørre, så det er en lyst. Ingen spares. Her er gerrighed, dovenskab, sagte liderlighed, misundelse og som noget sjældent hos Bang: En lykkelig kærlighedshistorie.
I samtiden blev Bang kritiseret for at gøre grin med virkelighedens værtspar i Sæby. Og fruen tilgav vist aldrig Bang. Hun som ellers havde beværtet den nervesvage forfatter så omsorgsfuldt på hotellet.
Men i dag er det hele bare en fabelagtigt fortalt historie. Det er ren fryd. Bogens motto er: ”Livet er trist – lad os derfor le”.
