Stine Pilgaard

f dagligdagen, når vi bor på matriklen og spiser med på højskolen. Det handler om elevernes oplevelse af kontinuitet, skrev hun i en mail til Sebastian og mig. Vi blev opfordret til at lave spontane foredrag om det, der optager os, og fungerer som gæstelærere, når de ansatte er på kurser eller personaleudflugter. Det er en sekt, siger Sebastian, og man prøver at trække os ind i den. Da lærergruppen var på Grundtvigseminar, skulle vi stå for morgensamlingen. Eleverne var høflige, men de vidste det godt, vi elsker dem ikke rigtigt, vi er venlige, men forbipasserende au pair-piger. De synger falsk, siger Sebastian og ser ud, som om nogen har såret hans følelser. Han er komponist, og i denne periode er han meget inspireret af dagligdagens støj. Han optager lydene, når hans kone sidder ved drejeskiven, fod mod træ, kniv mod metal, den mærkelige svuppen når f

Det må være på samme måde med folk, der gentagne gange er utro, måske kan de simpelthen ikke kontrollere deres kønsorganer. Der er jeg til gengæld disciplineret, siger jeg til Maj-Britt, så snart jeg mærker liderligheden bruse gennem min krop, lukker jeg øjnene og ringer efter en vogn. En taxa, tre cheeseburgere og så bare hjem at sove. Ja, det er der aldrig nogen, der er blevet gravid af, siger Maj-Britt.

Man bliver helt misundelig, siger jeg og peger på to fluer, der har passioneret sex på mit knæ.

Min kæreste nikker opmuntrende. Ingen vil vide, hvordan du har det, siger han, husk det.

Jeg spørger, hvordan jeg nogensinde skal lære nogen at kende her, når samtalerne stopper, inden de er gået i gang.

Man kan ikke oversætte fjorden, siger Anders Agger, den ligger der bare. Han mener, at man kan sammenligne det med kærligheden, når folk vil afdække den, går de vild i en jungle af metaforer. Det er umuligt at formulere den kraft, der kan få teenagere til at lægge sig på togskinner og begavede personer til at tale babysprog.

Dog må det siges, at Kasper var fyldt med følelser. De skulle luftes som et kuld ustyrlige hvalpe, han havde dem uden på tøjet, de flagrede efter ham, når han gik, og hærgede, hvor han kom. De teede sig som en vild ungdom, havde ubeskyttet sex og formerede sig, blev til gadebander, som overfaldt uskyldige og efterlod deres ofre hjælpeløse.

Det gælder om at have is i maven, siger Anders Agger, hvis man er stille længe nok, vil de til sidst begynde at snakke.

Venskaber opstår af nødvendighed, som en grøftekant, når man virkelig skal tisse, og ellers holder man sig.

Kære bitre. Inden i vredens labyrint findes sorgens have, og den må man besøge, når det er nødvendigt.