Tess Gerritsen

det skal være?” spurgte han.

”Jeg

Selv om hun var forberedt på strømmen af blod, undslap der ved det første snit i membranen en stråle, der var så eksplosiv, at hun følte et strejf af panik. Blodet vældede ud over stofstykkerne og strømmede ned på gulvet. Det sprøjtede ud over hendes kittel, og varmen var som et kobberduftende bad, der gennemvædede hendes ærmer. Og det fortsatte med at strømme ud i en satinagtig flod.
Hun satte i al hast sårhager fast for at udvide såråbningen og holde operationsfeltet åbent. Littman stak sugekatetret ind. Blod løb gurglende ind i slangen. En strøm af højtrødt blod plaskede ind i glasbeholderen.
”Flere kompresser!” råbte Catherine hen over det hvæsende sug. Hun havde stoppet et halvt dusin sugende kompresser ned i såret og set til, mens de på magisk vis blev røde. De var gennemvædede inden for få sekunder.

ven.
Jeg går ud på vejen for at vente.
Skyerne har spredt sig og kun efterladt sig nogle totter, og eftermiddagen er blevet beklumret og varm. Vejen er ikke stort mere end et hjulspor. Der stikker lidt højt ukrudt op, og de sarte frøstande vidner om, at det er lang tid siden, at her har kørt en bil. Jeg kan høre skræppen, og da jeg kigger op, kan jeg se, at de tre krager er fulgt efter

Lauren satte sig atter i lænestolen og fæstnede sit blik på Frost. ”Har I gjort fremskridt i efterforskningen?”
Atter var det Rizzoli, der svarede; hun var fast besluttet på at fastholde kvindens opmærksomhed og var irriteret over, at den allerede var vendt mod Frost igen.
”Vi forfølger nogle nye spor,” sagde hun

farten, og hende, der var alene her i lejligheden. Men hun havde jo godt vidst, at det ikke ville blive let. At der ville være alt for mange aftener som denne, hvor hans eller hendes eget arbejde ville skille dem ad. Hun overvejede, om hun skulle ringe til ham igen, men de havde allerede snakket sammen to gange i morges, og telefonregningen slugte allerede en alt for stor bid af hendes indkomst.
Nå, hvad pokker ...

”Jeg holder øje med de folk.

”Du får amok til at lyde som et klinisk begreb,” sagde Frost.
”Det er det også. Det er et malaysisk ord for et fænomen, kaptajn Cook beskrev, da han sidst i 1700-tallet boede i Malaysia. Han skildrede pludselige udbrud af vold uden noget synligt motiv, hvor et individ – næsten altid en mand – bliver grebet af en blodrus. Drabsmanden myrder alle inden for rækkevidde, indtil han bliver overmandet. Kaptajn Cook troede, at det var en adfærd, der var særegen for Sydøstasien, men i dag ved vi, at disse hændelser forekommer over hele verden og inden for alle kulturer. Psykiatrien rubricerer fænomenet under dissociative forstyrrelser.”

feen. Folk passer ikke på hinanden. De passer kun på sig selv.“