Dyr i naturen, der ikke har en rationel hjerne, tænker overhovedet ikke over det – de gør det bare. Når mennesker begynder at bevæge sig ud af ubevægelighedsreaktionen, er vi imidlertid ofte skræmte over intensiteten af vores egen energi og latente aggression, og vi forsvarer os mod fornemmelsernes kraft. Dette forsvar forhindrer den fuldstændige udladning af energi, som er nødvendig for at genoprette den normale funktion. Ikke-udladet energi oplagres i nervesystemet og skaber en platform, fra hvilken traumesymptomerne kan skabes på den måde, jeg beskrev i det foregående kapitel. Så hvordan kommer vi ud af det? Hvordan forløser vi denne fastlåste energi, så vi kan bevæge os fra traumer, der er en fastlåst situation, til at energien strømmer frit?