Modellen skal læses tendentielt; man kan ikke foretage en komplet adskillelse af de to begreber og placere dem på de forskellige ledelsesniveauer. Der vil i enhver leders arbejde være elementer af begge ledelsesformer.

En typisk mellemleder eller teamleder vil primært blive målt på sin evne til at lede og fordele de daglige opgaver samt på sin egen opgaveløsning. Den primære ledelsesopgave er at sikre bemanding, drift og kvalitet i opgaveløsning inden for det område, som vedkommende har fået ansvaret for. Det dominerende succesparameter er dermed evnen til at motivere medarbejderne og sikre kvalitet og fastholdelse gennem løbende dialoger om præstationer og trivsel. En mellemleder vil derfor overvejende beskæftige sig med hverdagsledelse med en høj grad af daglig kontakt med de medarbejdere, som refererer direkte til vedkommende, og meget ledelsestid vil blive anvendt på sparring/rådgivning på konkret opgaveløsning.

En topleder/chef vil primært blive målt på sine evner til at holde fokus på helheden og skabe helhedsresultater. Et vilkår er således fx at skulle træffe beslutninger, som kan have store konsekvenser for enkeltenheder og -personer, men som vurderes overordnet at være til organisationens bedste. Topledere, som næsten udelukkende udøver systemledelse, vil måske aldrig stå med den konkrete implementering af strategier og handlingsplaner, men altid være mindst ét niveau fra den direkte udførsel.