Den hemmelige kvinde

At man kan blive så fattig, at det eneste man har, er penge

– Man skal finde det sted hvor man kan gro, og man skal være sammen med de mennesker der får det bedste frem i en.

At være tilfreds med nok, at turde finde lykken i de nære relationer, at passe sit arbejde, nyde sine fridage, at have en hobby,

tænker Helene. Væk fra Edmund, fra den frygtelige sandhed, fra pressen der står uden for politistationen i Aarhus og venter på at tage flere billeder. Hvor mange billeder skal de have af hende, i håndjern, før de er tilfredse?
Helene ser sig omkring i de

telefon, holder om den med begge hænder, klemmer det sidste strøm ud af den ligesom egyptiske koner vrider Nilens vand ud af vasketøjet. Fem procent tilbage. Lige meget. Han skal bare hjem. Hjem? Der findes intet hjem, men han skal finde mad

skal ned i kælderen. Han tænder lyset nede i den tomme kældergang, et hidsigt hvidt neon­lys der oplyser den blege, sammenbidte flok mens de langsomt bevæger sig helt ned for enden af gangen. Han st

Helene forklarer om bækken, skoven. Og at hun vidste der var en vej på den anden side. Hun forklarer også at d

sig godt til rette i den ene af de to vinrøde lænestole som står klemt inde i hjørnet op mod vinduet. Joachi

Louise Andersens forsvinden. I det tilfælde er det bedst hvis der ikke er for mange historier i omløb.
Joachim glor på advokaten, forsøger at forstå hvad krybet siger. At der er

beroligende ud med armen, men kan ikke skjule at han er beklemt ved situationen. Elegant får han gennet