Five feet apart

KAPITEL 1

STELLA

Jeg følger omridset af min søsters tegning med en finger. Lungerne er formet af et hav af blomster. Kronblade springer frem langs hele kanten om tvillingeovalerne i bløde lyserøde, dybe hvide og endda lyngblå nuancer, men på en eller anden måde har hvert eneste af dem sit helt eget særpræg, en vidunderlig livfuldhed, der føles, som om de vil blomstre for evigt. Nogle af blomsterne er ikke sprunget ud endnu, og jeg kan mærke løftet om liv, der bare venter på at folde sig ud fra de bittesmå knopper under vægten af min finger. De er mine yndlingsblomster.

Jeg spekulerer alt for tit på, hvordan det ville være at have så sunde lunger. Så levende. Jeg tager en dyb indånding og mærker luften kæmpe sig ind og ud af min krop.

Mine hænder slipper den sidste blomsts sidste kronblad og glider ned over baggrunden af stjerner – hvert nåleprik af lys, som Abby har tegnet i et særskilt forsøg på at indfange uendeligheden. Jeg rømmer mig, fjerner hånden og læner mig til siden for at nappe et billede, der ligger på sengen, af os. Identiske smil kigger frem under tykke uldtørklæder, og julelysene i park­en længere henne ad gaden glitrer over vores hoveder, ligesom stjernerne på hendes tegning.

Der var noget magisk over det. Det bløde skær fra lygtepæl­ene i parken, den hvide sne, der klyngede sig til træernes grene, den dæmpede stilhed, der hvilede over det hele. Vi var lige ved at fryse tæerne af for at få taget det billede sidste år, men det var vores tradition. Mig og Abby, som trodser kulden for at se julelysene sammen.

Det her billede får mig altid til at huske den følelse. Følelsen af at begive mig ud på et eventyr med min søster, bare os to, mens verden udvider sig som en åben bog.

Jeg tager en tegnestift og hænger billedet op ved siden af tegningen, før jeg sætter mig ned på sengen og tager min notesbog og blyanten fra mit sengebord. Mine øjne løber ned over den lange

Jeg følger omridset af min søsters tegning med en finger