«Husker du, Alice, hvordan du bed dig fast i mig bogstavelig talt, da vi så hinanden første gang. Du bed mig i tungen og ville ikke tro det bagefter. Du var fuld og forrykt. (…) Da vi giftede os — det gyldne metal på min finger, en uvant guldplombe i min hånds rene klaviatur — vidste kun vi to ud af hele bryllupsselskabet, det det var noget helt andet som var sket, at vielsen og selskabet var en udvendig endgame som vi havde råd til at lege med i for at tilfredsstille etiketten hos de borgerlige omgivelser, hvis dødsdom vi for længst havde afsagt i vore hjerter.»
En flerstemming roman om en aarhusiansk forfatter, der tager til en lille fransk by med sin familie for at skrive. Men på turen bliver forfatteren snart forelsket i den ene og snart i den anden — til stor irritation for hans kone.
Henrik Bjelke (1937–1993) var en dansk forfatter. Henrik Bjelke debutrede i 1968 med bogen «Første person ental». Han var lidt af en enfant terrible, der nægtede at ligger under for de gængse fortællinger om verdens logiske opbygning og tilværelsens meningsbestemte løbebane. Ifølge Henrik Bjelke var dette et falsum, og hans bøger kredser igen og igen om dette emne. Hans strenge opdragelse i barndommen har også fundet plads i forfatterskabet, og hans karakterer er ofte blinde for den skade de forvolder i anstændighedens eller meningens navn.
Henrik Bjelke blev tildelt Herman Bangs Mindelegat i 1979 og Beatrice Prisen i 1984.
