Det syvende mord

Under reklamerne fortæller hun mig, hvad der er sket for de forskellige personer, som om de var en del af familien. Jeg lytter og nikker og glemmer, hvad hun har sagt, i løbet af et par sekunder. Som en guldfisk. Da det begynder igen, ender jeg med at sidde og kigge på tæppet og finder mere underholdning i det brune, symmetriske mønster, som dengang i halvtredserne var sidste nye skrig – et bevis på, at alle dengang var fuldkommen vanvittige.
Dramaet ender, og den ekstremt nedslående kendingsmelodi begynder. Men hvor sørgelig musikken end er, sætter den mig i godt humør, for melodien betyder, at jeg nu skal af sted. Inden jeg går, fortæller min mor mig noget mere om min fætter Gregory. Han har en bil. En BMW.
”Hvorfor har du ikke en BMW, Joe?”
Jeg har aldrig stjålet en BMW. ”Fordi jeg ikke er bøsse.”
Jeg er den eneste i bussen. Chaufføren er gammel, og hans hånd ryster, da jeg giver ham lige penge. Mens vi kører, begynder jeg at spekulerer på, hvad der ville ske, hvis han nyste.