da
Knjige
Svend Brinkmann

Gå glip

  • Jonna Grethe Løsslje citiraoпре 3 године
    Sokrates ville snarere have sine tilhørere til at diskutere, hvad „et ordentligt menneske“ er, og hvordan man bliver det. Brugen af filosofien i det gamle Grækenland handlede ikke om „personlig udvikling“ og at blive mest muligt sig selv, men derimod om retfærdighed, skønhed og godhed – at blive det bedst mulige menneske
  • Jonna Grethe Løsslje citiraoпре 3 године
    Det, man stræber efter, bør komme inde fra en selv.
  • Jonna Grethe Løsslje citiraoпре 3 године
    Kierkegaards påpegning af, at det at ville ét må hænge sammen med det gode (for kun det gode er ét), er her uhyre relevant.
  • Jonna Grethe Løsslje citiraoпре 3 године
    Dersom en Mand vil elske en Pige for Pengenes Skyld, hvo vilde da kalde ham en Elskende; han elsker ikke Pigen, men Pengene.“32 At ville ét betyder altså, at man vil det gode – ikke for at blive belønnet for det eller af frygt for ellers at blive straffet – men netop fordi det er godt: „Thi at det Gode har sin Løn i sig selv, ja det er evig vist, der er Intet saa vist, det er ikke vissere, at der er en Gud til, thi dette er Eet og det Samme.“33 Gud identificeres her med tanken om, at det gode bærer lønnen i sig selv
  • Jonna Grethe Løsslje citiraoпре 3 године
    frihed ikke bare kan defineres negativt – som frihed fra andres indblanding – men også må forstås positivt – som frihed til at kunne læse, skrive, regne, ræsonnere, deltage i demokratiet og tage ansvar for sit eget og det fælles liv.
  • Jonna Grethe Løsslje citiraoпре 3 године
    Segal (der interessant nok er tidligere ansat i det amerikanske finansudvalg22) at skitsere et økonomisk og politisk grundlag for et enklere og mere bæredygtigt liv. Det kræver dog efter hans mening et opgør med nutidens økonomiske tænkning og en tilbagevending til Aristoteles, der for et par årtusinder siden stillede grundspørgsmålet: Hvad er økonomiens formål? Segals og Aristoteles’ svar er, at økonomiens formål ikke er at skaffe os mere og mere, men derimod at frigøre os økonomisk til at leve det gode liv.
  • Jonna Grethe Løsslje citiraoпре 3 године
    Sociologen Zygmunt Bauman beskrev det i mange af sine bøger som overgangen fra bankbogens samfund, der lagde vægt på sparsommelighed og behovsudsættelse, til kreditkortets samfund i forbrugerkulturen, der opfordrer individet til at „følge drømmen“ og forbruge, før man egentlig har råd
  • Louise Kolindje citiraoпре 3 године
    Til gengæld finder man ikke mange bøger om at nå mindre i livet – og da slet ikke om, hvordan man når mindre på længere tid. Men måske er det netop det, vi har brug for, her midt i en stresstid?
  • Inge Louise Spanget-Larsenje citiraoпре 5 година
    Det svar, der udspringer af de foregående analyser i denne bog, er, at tilskyndelsen til at prøve det hele skyldes en umættelig idé om mere, som er en indre del af den moderne kapitalismes kultur. Idéen fremstår med næsten religiøs kraft, når den kobles til Just Do It-filosofien og tanken om at nå så meget som muligt, inden man dør. Hvis den historiske læsning af idéens opståen er gyldig, er det altså ikke nogen iboende del af den menneskelige natur. Tværtimod har mange kulturer – måske
  • Inge Louise Spanget-Larsenje citiraoпре 5 година
    Vi bliver derfor også besatte af ikke at gå glip af noget, men dette er dels fortvivlende for den enkelte og i sidste ende ødelæggende for samfund og kultur, for hvordan bremse trangen til mere og mere?
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)