Penge på lommen

Hun var som sagt fjorten, var blevet smidt ud hjemmefra. Hun havde haft en fyr med hjemme en aften hun troede hendes mor ville komme sent hjem fra arbejde, de havde drukket sig fulde i kirsebærvin, det var nogle vamle kys, og pludselig stod hendes mor i døråbningen og bad hende forsvinde. Gaden føltes meget åben, da hun den følgende morgen stod dernede med sin rygsæk. Det eneste, hun kunne forestille sig, var at finde en mand, der ville have hende boende, men hun vidste ikke, hvor hun skulle starte. Hun gik ad Vesterbrogade, da hun så plakaten. Teltlejr i Jylland, alle var velkomne.
Hun sad og kæderøg på togets toilet indtil anklagerne fra den anden side af døren blev alvorlige, så stod hun af i Odense og ventede en time på det næste tog, hvor hun, klog af skade, skiftede toilet hver gang toget holdt. Der var bare en lille vindblæst stationsbygning der, hvor hun skulle stå af, omkring stationen græssende køer, solen stod højt, asfalten på perronen var varm mod lårene, da hun satte sig og spredte sminketaskens indhold ud foran sig, fandt lommespejlet frem og gik i gang med at male.
Lejren lå smukt mellem bakker og bag dem var havet. Teltpladsen vrimlede med børn, kvinderne havde løse, lange kjoler på, og Maggie blev nervøs, hun følte sig udstillet og grotesk i sit stramme kostume og ville være taget hjem igen, hvis ikke det var for sent nu. Hun tænkte på sin mor, og det stak hende i hjertet, at hun havde kaldt hende en latterlig gammel kælling, inden hun smækkede døren efter sig.
Ud på aftenen samledes folk om bålet. Maggie som havde gået for sig selv hele eftermiddagen, kiggede rundt efter en mand. Hun startede adspredt, strøede lidt af sig selv alle vegne, men besluttede sig så for en ung fyr med rodet hår og et lidt åndssvagt men også charmerende ansigt, satte sig tæt op af ham og fortalte, at hun var blevet forældreløs og ledte efter et telt, hvor hun kunne overnatte. Han delte et stort telt med noget familie, hun skulle være velkommen.
Senere lagde hun sig derind, mens han endnu sad ved bålet, og ventede at han ville følge hende, men i stedet var det hans onkel, der fulgte efter og lagde sig hos hende. Han lagde hånden på hendes kind, og hun løftede den væk.
Der må være sket en misforståelse, det var det hun, som om hun var ansat i sin

døden begynder i en krop, der stadig lever