Matthew Walker

Derfor sover vi

    Stine Marie Sørensenje citiralaпре 6 месеци
    Man ser en sørgelig og ekstrem konsekvens af dette hos alkoholikere der, når de drikker, stort set ikke viser tegn på at have nogen REM-søvn. Lange perioder uden drømmesøvn fører til en forfærdelig ophobning, og efterslæb, af indre pres for at få REM-søvn. Så voldsomt at det faktisk medfører en skræmmende følgetilstand hos disse mennesker: aggressive drømme der forfølger dem mens de er vågne. Det opbyggede REM-søvnpres bryder brutalt ind i den vågne bevidsthed og fører til hallucinationer, vrangforestillinger og stærk desorientering. Den faglige term for denne forfærdelige psykotiske tilstand er »delirium tremens«.
    *

    Kommer alkoholmisbrugeren med i et rehabiliteringsprogram og holder sig fra alkohol, vil hjernen begynde at svælge i REM-søvn, indtage den i uhæmmede mængder i et desperat forsøg på at indhente det den i så lang tid har måttet undvære – en effekt der kaldes REM-søvn rebound. Vi ser nøjagtig den samme effekt som følge af ekstremt REM-søvnpres hos personer der har forsøgt at slå verdensrekorden i ikke at sove (før man satte en stopper for denne livstruende bedrift).
    Stine Marie Sørensenje citiralaпре 6 месеци
    grund af denne mangel på orexin, der blev forstærket af det mindre antal receptorer til at optage den smule orexin der måtte være, er den narkoleptiske hjernes søvn-vågen-tilstand ustabil, som en dårlig lyskontakt. Fordi den aldrig er hverken helt tændt eller helt slukket, vil narkoleptikerens hjerne forsigtigt stå og vippe omkring en mellemting, vaklende mellem søvn og vågenhed.
    Stine Marie Sørensenje citiralaпре 7 месеци
    Denne lur først på aftenen vil lette et værdifuldt søvnpres da den søvnighed som adenosin, der har ophobet sig støt og roligt i løbet af dagen, kontrollerer, er forsvundet. Flere timer senere når den selv samme ældre går i seng og prøver at falde i søvn, vil søvnpresset muligvis ikke være tilstrækkeligt til at vedkommende kan falde hurtigt i søvn eller lige så nemt opretholde sin søvn. En fejlagtig konklusion følger: »Jeg lider af søvnløshed.«
    Stine Marie Sørensenje citiralaпре 7 месеци
    Stik modsat teenageren vil ældre som regel opleve at deres søvn rykker til et tidligere tidspunkt, det vil sige at deres sengetid kommer til at ligge stadig tidligere. Det skyldes at melatonin udskilles og når sit højeste niveau tidligere på aftenen efterhånden som vi bliver ældre, og dermed giver besked tidligere om at søvnen skal starte.
    Stine Marie Sørensenje citiralaпре 7 месеци
    Noget af den medicin mange ældre tager, samt forskellige sygdomme kan føre til at ældre, i gennemsnit, har sværere ved at få så meget søvn, eller så meget styrkende søvn, som de unge voksne.

    At ældre ganske enkelt har brug for mindre søvn, er en myte. Ældre ser ud til at have brug for lige så meget søvn som de havde som midaldrende, men er ganske enkelt dårligere i stand til at fremkalde denne (stadig nødvendige) søvn.
    Stine Marie Sørensenje citiralaпре 7 месеци
    Hvis det stadig kan virke mærkeligt, kan en anden måde at beskrive og måske forstå hvilket misforhold der er tale om, være denne: at bede din teenagesøn eller -datter om at gå i seng og falde i søvn klokken ti, vil ifølge deres cirkadiske rytme svare til at bede dig, deres mor eller far, om at gå i seng klokken syv eller otte om aftenen. Ligegyldigt hvor højt du siger det, ligegyldigt hvor meget din teenager faktisk gerne vil gøre det du beder dem om, og ligegyldigt hvor stor indsats der gøres fra begge parter, så vil teenagerens cirkadiske rytme ikke som ved et mirakel lade sig presse til at ændre sig. På samme måde vil det at bede den samme teenager om at vågne klokken syv næste morgen og opføre sig fornuftigt, venligt og med godt humør være det samme som at bede dig, som far eller mor, om at gøre det samme klokken fire eller fem om morgenen.
    Stine Marie Sørensenje citiralaпре 7 месеци
    Feinberg gjorde en anden skelsættende opdagelse. Da han undersøgte tidslinjerne for hvornår den dybe søvns intensitet ændrede sig, for hver enkelt elektrode og det sted den sad på hovedet, viste de sig ikke at være ens. Modningsmønsterets stigende og faldende kurve begyndte derimod altid bagest i hjernen hvor den visuelle og rumlige perception foregår, og bevægede sig derefter støt og roligt fremad i løbet af puberteten. Mest slående var det nok at se at det allersidste stop på denne modningsfærd var det yderste af pandelappen der aktiverer logisk tænkning og kritisk beslutningstagning. Af samme grund ville den bageste del af teenagerens hjerne til enhver tid i den periode hvor denne udvikling fandt sted, agere mere voksent end den forreste del der forblev mere barnlig.
    Stine Marie Sørensenje citiralaпре 7 месеци
    Dette skift forklares af den cirkadiske rytme. Mens de områder i hjernen der fremkalder søvn, er formet længe før fødslen, så er det styrende døgnur der kontrollerer den cirkadiske rytme – den suprakiasmatiske kerne – betydeligt længere om at blive færdigudviklet. Ikke før tre-firemånedersalderen vil den nyfødte vise de første svage tegn på at være styret af en døgnrytme.
    Stine Marie Sørensenje citiralaпре 7 месеци
    Efter man har fundet ud af dette, er forskere begyndt at undersøge om søvnen hos mennesker med autisme er atypisk. Det er den. Spædbørn og småbørn der viser tegn på autisme eller har fået en autismediagnose, afviger fra normale søvnmønstre og søvnmængde. Udsving i den cirkadiske rytme er hos autistiske børn også mindre end hos deres ikke-autistiske jævnaldrende; de har en fladere melatoninkurve hen over døgnets fireogtyve timer uden den kraftige stigning i melatoninniveau om aftenen og et hurtigt fald i løbet af dagen.
    Stine Marie Sørensenje citiralaпре 7 месеци
    Vi ved for eksempel at REM-søvn øger vores evne til at genkende og følgelig at kunne navigere i det virvar af socio-emotionelle signaler der er overalt i menneskeligt samvær, det være sig åbenlyse eller skjulte ansigtsudtryk, store eller små kropsbevægelser eller endda flokadfærd. Man behøver bare at tænke på forstyrrelser som autisme for at forstå hvor stor en udfordring og hvor anderledes det må være at begå sig socialt når denne evne til at navigere følelsesmæssigt ikke er intakt.

    At REM-søvnen kan hjælpe os til at genkende og forstå verden omkring os korrekt, er også medvirkende til at vi efterfølgende kan foretage mere intelligente beslutninger og handlinger. Med andre ord er evnen til at holde hovedet koldt og til i det daglige at styre vores følelser – et grundlæggende element i det vi kalder følelsesmæssig intelligens – afhængig af at vi får tilstrækkeligt med REM-søvn hver nat. (Hvis du helt umiddelbart kommer til at tænke på navngivne kolleger, venner eller offentlige personer der ikke besidder disse evner, er det helt på sin plads at tænke over hvor meget søvn, og særligt hvor meget af morgenens sidste REM-rige søvn, de får).
    Stine Marie Sørensenje citiralaпре 7 месеци
    Men hvis man får den samme person til at sove i et søvnlaboratorium eller på et hotel – hvor der i begge tilfælde er tale om et ukendt sovemiljø – vil den ene halvdel af hjernen sove lidt lettere end den anden som om den holder sig bare en smule mere på vagt på grund af de potentielt mere usikre omgivelser som den bevidste hjerne har registreret i vågen tilstand. Jo flere nætter personen sover på det nye sted, jo mere kommer søvnen til at ligne hinanden i begge hjernehalvdele. Det er måske grunden til at så mange af os sover dårligt den første nat på et hotelværelse.
    Stine Marie Sørensenje citiralaпре 7 месеци
    Før du gik i seng, satte du omhyggeligt dit vækkeur til klokken 6.00. Som ved et mirakel vågnede du dog klokken 5.58, uden nogen hjælp, lige før vækkeuret gik i gang. Din hjerne er, ser det ud til, stadig i stand til at følge tiden med en ret bemærkelsesværdig præcision mens du sover. Som med så mange andre processer i hjernen har du ganske enkelt ikke direkte adgang til denne præcise tidsfornemmelse under søvnen. Det går alt sammen under bevidsthedsradaren og kommer kun op til overfladen når nødvendigt.
    Stine Marie Sørensenje citiralaпре 7 месеци
    Der skal en klinisk vurdering af din søvn til for at svare tilbundsgående på dette, men man kan som tommelfingerregel gå ud fra svarene på to helt enkle spørgsmål. Det første spørgsmål er: Efter at du er vågnet om morgenen, ville du så kunne falde i søvn igen ved ti-elleve-tiden om formiddagen? Hvis svaret er »ja«, er det meget muligt at du ikke får nok søvn eller god nok søvn. Det andet lyder: Kan du yde dit bedste uden at få koffein inden klokken tolv middag? Hvis svaret er »nej«, er du højst sandsynligt i gang med at selvmedicinere en tilstand af kronisk søvnmangel.
    Stine Marie Sørensenje citiralaпре 7 месеци
    Der er andre spørgsmål der kan afsløre tegn på utilstrækkelig søvn: Hvis du ikke sætter vækkeuret til, vil du så sove over dig? (Hvis ja, har du brug for mere søvn end du giver dig selv). Sidder du nogle gange ved din computerskærm og læser den samme sætning igen og igen (og derefter måske én gang mere)? (Det er ofte tegn på en overtræt hjerne i søvnunderskud). Glemmer du nogle gange når du kører bil, hvad farve de sidste par trafiklys du er kørt igennem, var? (Ofte er det ren uopmærksomhed, men søvnmangel kan meget vel være en anden årsag).
    Stine Marie Sørensenje citiralaпре 7 месеци
    Morgenens stigning i den cirkadiske rytme kommer dig til undsætning, udvirker et opmærksomhedsboost der varer hele morgenen og for en tid udligner det stigende adenosinbetingede søvnpres. Når din cirkadiske rytme topper omkring klokken elleve om formiddagen, vil den lodrette afstand mellem de to linjer i figur 7 være formindsket.

    Det vil give sig udslag i at du føler dig meget mindre træt klokken elleve om formiddagen end du gjorde klokken tre om natten, selvom du har været vågen i længere tid. Desværre varer denne anden bølge ikke. Efterhånden som eftermiddagen gør sit indtog, begynder den cirkadiske rytme at falde mens en voksende mængde adenosin øger søvnpresset mere og mere. Når du når sen eftermiddag/tidlig aften, vil ethvert midlertidigt opmærksomhedsboost være forsvundet. Du bliver nu med fuld styrke ramt af et enormt adenosinbetinget søvnpres. Klokken ni om aftenen er den lodrette afstand mellem de to linjer i figur 7 enorm. Medmindre du får et skud koffein eller amfetamin direkte i blodet, vil søvnen få sin vilje og vride din hjerne ud af en omtåget vågenheds nu svage greb og svøbe dig i en døs.
    Stine Marie Sørensenje citiralaпре 7 месеци
    Vi ved nu hvorfor. I al den tid hvor koffeinen er i dit system, vil det kemiske søvnighedsfremkaldende stof det blokerer for (adenosin), stadigvæk upåagtet hobe sig op. Din hjerne er dog ikke opmærksom på denne stigende bølge af søvnansporende adenosin fordi den mur af koffein du har bygget op, holder den fra at nå dit sanseapparat. Men det øjeblik din lever får fjernet denne barrikade af kaffe, vil du mærke det som et ondskabsfuldt bagslag: Du bliver ramt af den søvnighed du oplevede to-tre timer tidligere før du drak den kop kaffe, plus al den ekstra adenosin der har hobet sig op i de mellemliggende timer hvor den utålmodigt har ventet på at koffeinen skulle forsvinde. Når receptorerne bliver ledige fordi koffeinen bliver nedbrudt, rykker adenosinen ind og oversvømmer receptorerne.
    Stine Marie Sørensenje citiralaпре 7 месеци
    Hvad enten vi bevæger os mod vest eller øst, vil jetlag lægge et umenneskeligt fysiologisk pres på hjernen og være en voldsom biologisk belastning for celler, organer og kroppens andre vigtige systemer. Og det er ikke uden omkostninger. Forskere har undersøgt flykabinepersonale der hyppigt flyver langdistanceture og har meget lidt tid til at tilpasse sig. Resultaterne var foruroligende på to måder. For det første var der områder i deres hjerner – særligt dem der er forbundet med indlæring og hukommelse – der fysisk var blevet mindre, hvilket peger på at hjerneceller bliver ødelagt af den biologiske belastning det er at flyve på tværs af tidszoner. For det andet var deres korttidshukommelse alvorligt svækket. De var betydeligt mere glemsomme end andre personer med samme alder og baggrund som ikke rejste hyppigt på tværs af tidszoner. Andre studier af piloter, kabinepersonale og mennesker med skiftende arbejdstider fortæller om yderligere alarmerende følger, herunder mange flere tilfælde af kræft og type 2-diabetes end i den almindelige befolkning – selv blandt en omhyggeligt udvalgt kontrolgruppe af personer der ikke rejste så meget.
    Allan Olesenje citiraoпре 10 месеци
    Søvn før indlæring styrker vores evne til overhovedet at skabe nye erindringer.
    liselotte25404je citiralaпрошле године
    Det du hører, er en såkaldt søvnspindel – et kort, intenst udbrud af hjernebølgeaktivitet der ofte hænger sig i halen på den enkelte langsomme bølge. Søvnspindler opstår under både de dybe og de lettere stadier af NREM-søvnen, det vil sige også før den dybe søvns langsomme, kraftfulde hjernebølger begynder at vokse sig stærke og dominere billedet. En af deres mange funktioner er at fungere som nattevagter der beskytter søvnen ved at skærme hjernen fra lyde udefra. Jo kraftigere og jo hyppigere et individs søvnspindler er, jo mere modstandsdygtige er de over for lyde udefra der ellers ville kunne vække den sovende.
    liselotte25404je citiralaпрошле године
    Ligesom når du er vågen, vil thalamus’ sanseindgang igen stå åben under REM-søvn. Men indgangen vil opføre sig anderledes. Det er under REM-søvn ikke indtryk udefra der får lov at tage turen op til hjernebarken. Nu er det signaler om følelser, motivation og erindringer (gamle og nye) der alle udspiller sig på hjernebarkens store skærme for sansecentrene for syn, hørelse og motorik. Hver eneste nat leder REM-søvnen dig ind i et absurd teater hvor du bliver præsenteret for en aparte og i høj grad associativ forestilling over selvbiografiske temaer. Taler vi informationsprocessering, kan man se vågentilstand som hovedsageligt reception (du oplever og lærer hele tiden verden omkring dig at kende), NREM-søvn som refleksion (du lagrer og styrker dette nye råmateriale af kendsgerninger og færdigheder), og REM-søvn som integration (du forbinder råmaterialets enkeltdele med hinanden, med alle tidligere erfaringer, og ved at gøre det bygger du en mere præcis model af hvordan verden hænger sammen, og opnår også innovativ indsigt og problemløsende færdigheder).

    Når de elektriske hjernebølger under REM-søvn og vågenhed ligner
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)