Derfor sover vi

Var de søvnforstyrrelser mine patienter oplevede, faktisk en medvirkende faktor i den sygdom de led af, og måske endda årsag til nogle af dens forfærdelige symptomer, såsom hukommelsestab, aggressivitet, hallucinationer, vrangforestillinger?

Først i nattens hav af sovende hjernebølger udsendte optagelserne et klart signal om mine patienters sørgelige sygdomshistorie. Denne opdagelse viste at søvn muligvis ville kunne bruges som en ny tidlig diagnostisk lakmustest der kunne hjælpe med at forstå hvilken type demens en person ville udvikle.

Man ser en sørgelig og ekstrem konsekvens af dette hos alkoholikere der, når de drikker, stort set ikke viser tegn på at have nogen REM-søvn. Lange perioder uden drømmesøvn fører til en forfærdelig ophobning, og efterslæb, af indre pres for at få REM-søvn. Så voldsomt at det faktisk medfører en skræmmende følgetilstand hos disse mennesker: aggressive drømme der forfølger dem mens de er vågne. Det opbyggede REM-søvnpres bryder brutalt ind i den vågne bevidsthed og fører til hallucinationer, vrangforestillinger og stærk desorientering. Den faglige term for denne forfærdelige psykotiske tilstand er »delirium tremens«.
*

Kommer alkoholmisbrugeren med i et rehabiliteringsprogram og holder sig fra alkohol, vil hjernen begynde at svælge i REM-søvn, indtage den i uhæmmede mængder i et desperat forsøg på at indhente det den i så lang tid har måttet undvære – en effekt der kaldes REM-søvn rebound. Vi ser nøjagtig den samme effekt som følge af ekstremt REM-søvnpres hos personer der har forsøgt at slå verdensrekorden i ikke at sove (før man satte en stopper for denne livstruende bedrift).