Karla og Katrine

tålmodigheden. Med lange skridt gik han hen til Lillebror og lod, som om han tog Licky ned fra hans ryg.
”Sådan, nu er det vist klaret,” sagde Leif.
”Næh, for han kravlede om på min mave, det så du ikke lige, hva’?” sagde Lillebror.
”Så er det nok med den Licky,” tordnede Leif. ”Hvis han ikke kan opføre sig ordentligt, kan han ikke være med på ferie.”
”Rolig, rolig nu, vi har ferie, det skal være hyggeligt. Kan du ikke lige prøve med Licky en gang til, lille skat?” sagde mor til Lillebror.
Til sidst lykkedes det mor at få Licky til at gå selv og få
Lillebror til at bære en enkelt sovepose. Lillebror brød sig ikke om at bære på noget, og han brød sig heller ikke om at gå ret langt. Han prustede som en elefant hele vejen og blev ved

måtte gå selv ligesom alle andre. Når man var på sommerlejr, skulle alle hjælpe til med det hele – også børnene.
Lillebror kiggede på Leif, som om han var skør. Hans øjenbryn sad helt oppe i panden, og øjnene var kuglerunde, som når nogen bliver forbavset.
”Altså far, jeg kan da godt forsøge at fortælle den der regel for Licky, men jeg tror ikke, det hjælper.”
Karla, Katrine og Mads Morten kiggede på Lillebror for at se, hvad han nu ville gøre. De kunne se, at han forsøgte at forklare det til Licky. Lillebror stod og hviskede ud i den tomme luft – det så mærkeligt ud.
”Det går ikke,” sagde han til sidst opgivende og slog ud med armene. ”Licky er tosset. Han vil ikke kravle ned.”
Lillebror satte sig ned i det høje græs med armene krydsede foran brystet. Karla, Katrine og Mads Morten brast i latter, og Leif mistede tålmodigheden

Hold nu op! Sidste år legede I så godt sammen, kan du ikke huske alle de frække sange, hun lærte dig?” sagde Leif.
Lillebror så pludselig meget tilfreds ud. Han havde glemt alt om Henny og alle de gode sange, hun kendte. Børnene begyndte at gå hen mod skoven. Man kunne se, at nogen havde gået der allerede. Græsset var trådt ned til en lille fin sti. Sidste år var de kommet først, og da måtte de selv lave stien. Mor råbte, at de skulle komme tilbage. De havde ikke noget i hænderne, og det var forbudt at gå ned til lejren med tomme hænder. Alle ungerne løb tilbage og samlede rygsække, soveposer og liggeunderlag op. Undtagen Lillebror. Han mente ikke, han kunne bære noget som helst. Han havde Licky på ryggen, fordi han havde fået sin hånd spist af en kannibal, han kunne simpelthen ikke bære mere, sagde han. Leif sagde, at Licky