Stephanie

Den slags giver mig en ubehagelig følelse af ubalance, af at alting pludselig er ude af kontrol.

„Årgang 0“ er en dokumentar, og det skulle derfor se ud, som om intet ændrede sig i vores familieliv, fordi der var kamera på.

Et af de første minder, jeg har med et kamera, er, fra jeg var fem år gammel. Vi boede i Slagelse, min mor, far, Isabella og jeg, sammen i Løvegade, hvor vi havde boet i knap et år.

Martin var fængslet for drabsforsøg på sin ekskæreste. Han var blevet venner med min far i fængslet, og min mor kom også, gennem sine besøg hos min far, og de gange min far havde haft ham med på udgang, til at kunne lide ham. Ret godt endda. Også selv om det, han sad inde for, nok burde have fået alle hendes røde lamper til at blinke kraftigt på én gang og alle alarmklokker til at ringe øredøvende højt. Hun blev simpelthen forelsket.