Min kamp V

Hvis jeg havde sagt det til Espen, ville han have protesteret energisk, han så ikke sig selv sådan, det vidste jeg, men der var en enorm forskel på os; han kunne læse Ekelöf, Celan, Akhmatova, Montale, Ashbury, Mandelstam, digtere jeg knap nok havde hørt om, som det mest selvfølgelige i verden, og der var ikke noget prætentiøst over hans læsevalg, som der desværre var over mit, jeg viftede med forfatternavne som middelalderriddere viftede med flag og faner, men ikke han, ikke Espen, han var ægte.

havde altid vidst at jeg ville kunne vende ryggen til alt og bare rejse væk, uden nogensinde at fortryde. Også Tonje kunne jeg rejse fra. Jeg savnede hende ikke når hun ikke var der. Jeg savnede ikke nogen, og havde aldrig gjort det. Jeg savnede aldrig mor, og aldrig Yngve. Jeg savnede aldrig Espen og aldrig Tore. Jeg havde ikke savnet Gunvor da jeg var sammen med hende, og jeg savnede ikke Tonje nu. Jeg vidste at jeg ville gå rundt i Norwichs gader, sidde i en lejlighed og skrive, måske gå i byen og drikke med Ole uden at savne hende. Jeg ville tænke på hende med varme følelser indimellem, men ikke med længsel. Det var en brist i mig, en mangel, en kulde i hjertet.

så læste jeg hans roman om dumheden, Bouvard og Pécuchet, som var genial, for han fandt ikke det dumme i det nederste, i det laveste, han fandt det i det midterste, i middelklassen, og viste det frem i al dets selvgode pragt.

var mærkeligt med sygehuse. Det var en mærkelig tanke, først og fremmest: Hvorfor samle al kropslig lidelse på ét sted? Ikke bare et par år som et eksperiment, nej, her var der ingen tidsbegrænsning, de mange syge var der hele tiden. Hvis en blev helbredt og kunne rejse hjem, eller døde og blev begravet, blev ambulancen sendt ud for at hente en ny.

Mormor var død, og snart ville morfar dø. De havde slidt og slæbt hele livet, ligesom deres forældre havde slidt og slæbt hele deres liv. For at få mad, for at klare sig. Det var den store kamp, den havde de kæmpet, og nu var den forbi, eller nærmede sig slutningen. Det jeg var i gang med, det jeg havde gjort, det var uværdigt, en ugerning, noget ynkeligt og helt igennem usselt. Jeg havde en kæreste, hun var dejlig, ja, fantastisk, og så havde jeg gjort det mod hende.