Lige meget hvor du går hen, er du der

Frivillig enkelhed betyder at jeg tager færre steder hen i løbet af en dag i stedet for flere, at jeg ser mindre for bedre at kunne se, at jeg udretter mindre for at gøre mere, og at jeg anskaffer mindre for at kunne have mere

Meditation er at lære at slippe ud af denne strøm og sætte sig ved flodens bred og lytte til den, lære af den og bruge dens kræfter til at lede os på vej i stedet for at tyrannisere os.

rygten for at jeg ikke er god nok, at der vil ske noget forfærdeligt, at det jeg er glad for, ikke varer ved, at andre mennesker måske vil skade mig, at jeg ikke får det som jeg vil have det, at jeg er den eneste der fatter et kuk, eller at jeg er den eneste der ikke fatter et kuk. Vi er tilbøjelige til at se alting gennem farvede briller: vi anskuer tingene ud fra om de er gode eller dårlige for mig, eller om de svarer til mine opfattelser og min livsanskuelse ell

Da Dalai Lama dengang han modtog Nobels fredspris, af en skeptisk journalist blev spurgt om sin tilsyneladende mangel på vrede mod kineserne, svarede han noget i retning af: “De har frarøvet os alt; skulle jeg så også lade dem stjæle min bevidsthed?”

Nogle mennesker kalder det for “flow” – at det ene øjeblik uden besvær og synlig overgang flyder over i det næste, båret frem af den fulde opmærksomheds flodseng.

Meditation handler først og fremmest om at lade bevidstheden være som den er, og vide noget om hvordan den er lige nu.

u kan ikke standse bølgerne, men du kan lære at surfe

Hvis du virkelig beslutter dig til at begynde at meditere, er der ingen grund til at fortælle andre mennesker om det eller tale om hvorfor du gør det, eller hvad det giver dig. Faktisk er der ikke nogen nemmere måde at ødelægge din spirende lyst og begejstring for at praktisere på og modarbejde dine bestræbelser så de ikke kan samle styrke. Det bedste er at meditere uden at bekendtgøre det.

At praktisere fuld opmærksomhed er simpelthen den stadige opdagelse af den samhørighedens tråd. Vi kan endda nå til et punkt hvor vi opdager at det ikke er helt rigtigt at sige at vi sætter perlerne på snoren. Det er snarere sådan at vi bliver bevidste om de forbindelseslinjer som hele tiden har været der. Vi har besteget et udkigspunkt hvorfra vi lettere kan opfatte helheden og lade rækken af nærværende øjeblikke hvile i bevidstheden. Åndedrættets strøm og strømmen af nærværende øjeblikke blander sig med hinanden så perlerne og snoren tilsammen bliver til noget større.

Hvis du hengiver dig til din egen meditationspraksis, opdager de det, ser det og accepterer det helt sagligt som en del af livet og som en normal aktivitet. Undertiden vil de måske have lyst til at efterligne dig, ligesom de gør med andre ting forældre foretager