da
Knjige
Peter Tudvad

Forbandelsen

Forbandelsen er den dramatiske fortælling om Søren Kierkegaard, den geniale og gale mestertænker, der med sit lidenskabelige fokus på “hinenkelte” og «efterfølgelsen” revolutionerede filosofien og rystedeteologien.

I traditionen fra Dostojevski og Kafka sætter Forbandelsen sin hovedperson i scene i et univers, hvor forbrydelse og straf, synd og nåde bestandigt svinger mellem virkelighed og illusion, så læseren drages ind i Kierkegaards refleksioner og tager del i hans eksistentielle kampe med Gud og mennesker.

Således er Forbandelsen en teologisk roman, men netop som sådan giver den et psykologisk portræt af et menneske, der med tragisk patos satte himmel og jord i bevægelse for at finde den sandhed, han kunne leve og dø for.

Kierkegaards modstandere, biskop Mynster og professor Martensen, hans ulykkelige kærlighed, Regine, broderen Peter og vennen Emil er sammen med mange andre aktører i denne store fortælling om pietet og perversion, om mord og mened, om kirkens forfalskning af Evangeliet — og om en hyrdedrengs skæbnesvangre forbandelse af Gud.

Om forfatteren:
Peter Tudvad (f.1966) er uddannet cand. mag. i filosofi medsidefagsstudier på teologi og statskundskab. Han har arbejdet på Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet og har skrevet flere bøger om Kierkegaard, bl.a. den kritikerroste Kierkegaards København (2004) og den skandaleombruste Stadier på antisemitismens vej. Søren Kierkegaard og jøderne (2010). Desuden har han skrevet bestselleren Sygeplejerske i Det Tredje Rige. En danskers historie (2009) og oversat flere bøger om 2. Verdenskrig. “Forbandelsen” er hans første roman.
634 štampane stranice
Vlasnik autorskih prava
Politikens Forlag
Prvi put objavljeno
2013
Godina izdavanja
2013

Ostale verzije

Da li već pročitali? Kakvo je vaše mišljenje?
👍👎

Citati

  • Morten Daniel Martensje citiraoпрошле године
    Andre var knap så konservative og ikke slet så afvisende over for at gå nye veje, så da koleraen først havde slået sin klo i københavnerne, begyndte gesjæftige kræmmere straks at spekulere i den. Således noterede Kierkegaard sig, at man nu både kunne købe koleracigarer og kolerasuppe såvel som koleramavedråber og kolerabitter, alt sammen naturligvis falbudt som forebyggende midler mod sygdommen, og alt sammen naturligvis uden fjerneste virkning, hvilket fint kunne sammenlignes med kirken, der også havde forstået at gøre en god forretning af menneskenes fortvivlelse ved at sælge dem frelsen på så gunstige kår, at enhver burde have indset, at det var den rene svindel og humbug. Dåb og konfirmation, altergang og ligbegængelse var jo ikke andet end koleracigarer og kolerasuppe, koleramavedråber og kolerabitter.
  • Morten Daniel Martensje citiraoпрошле године
    man skulle vogte sig for at udbasunere sin godgørenhed, sådan som øjenskalkene gjorde det i synagogerne, men kun give almisser i det skjulte for at have sin løn hos Gud i Himlen og ikke hos menneskene på jorden.
  • Morten Daniel Martensje citiraoпрошле године
    »Tab for alt ikke lysten til at gå! Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man ikke skulle kunne gå fra den.«

Na policama za knjige

fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)