De dødes rige

„Å, du – vi har endnu middelalderen stikkende omkring i krogene. Det går med obskurantismen som med væggetøj og kakelakker. Man får den aldrig drevet helt ud af dens smuthuller. Havde en sådan karl magt som agt, så osede kætterbålene igen i alle lande.“

Skal jeg sige min mening, så tror jeg snarere, at jeg hjemme på Favsingholm vil føle det, som om jeg var vendt tilbage til solen og det virkelige liv – fra en rejse i de dødes rige. Både i Europa og Amerika har jeg virkelig mangen gang haft en fornemmelse af at befinde mig på et underjordisk pinselssted, hvor millioner af hvileløse skygger halsede afsted på vild jagt efter en indbildt lykke.

I sin voksende ringeagt for de goder, som man ude i spøgelseverdenen sloges om med så blodig en griskhed og ikke undte hinanden, havde han mere og mere forenklet sine livsvaner og fundet en barsk tilfredsstillelse i at kunne undvære.