Den gamle mand og havet

Den gamle mand og havet er den klassiske fortælling om en gammel fisker, Santiago, der efter 84 døgns uheld atter forsøger sin lykke i Golfstrømmen, hvor de store fisk befinder sig.
Den treddelte historie om manden, der drager alene ud på havet, er ikke blot historien om en fiskers hverdag, men også historien om menneskets vilkår og kamp med døden.
Ernest Hemingway (1899–1961) har med Den gamle mand og havet skrevet en fascinerende skildring af fiskerens ukuelige sejrsvilje og kamp med sit store bytte på det vældige hav. I 1953 modtog han Pulitzerprisen for Den gamle mand og havet og året efter modtog han Nobelprisen i litteratur.
`Bogen har bevaret mytens, folkeeventyrets, sagaens, den sande poesis klarhed og jævnhed, umiddelbare sandhedsforhold. De forskellige ting og episoder “betyder” ikke noget, de er. Og det er det inderste kendemærke for stor poesi.”
— Jens Kruuse, Jyllandsposten
`Med Den gamle mand og havet har han formet et billede så lysende og klart, så følsomt og fast og fejlfrit, at det har tendens til at forvandle sig til symbol.´
— Tom Kristensen, Politiken
«… en klassiker, der kan tåle at blive læst igen og igen.”
— Litteratursiden

Ernest Hemingway, 1899–1961, en af det 20. århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige USA-forfattere. Har ry som stoisk, macho og eventyrer. Fortællestilen er sproglig skrabet med få adjektiver — antydningens teknik — som tjente til inspiration for andre forfatetre. Han led af depressioner og begik selvmord i 1961. Nobelpris 1954.