Det er en dag i juli 1962. Stedet er Chesil Beach i Dorset, sydengland. Edward og Florence er unge, veluddannede og begge jomfruer denne aften på deres bryllupsnat. Nu sidder de i brudesuiten på det lille hotel og spiser middag. De er lykkelige, for de holder meget af hinanden og ved at de passer godt sammen. De har hele livet foran sig. Men de er begge, hver for sig, usikre og nervøse for det tidspunkt efter maden, hvor de skal lægge sig ved siden af hinanden i himmelsengen. Florences bekymringer er af en mere alvorlig art og efterhånden som aftenen skrider frem slår de over i panik.
Ian McEwan skildrer i denne roman det psykologiske spil mellem to unge mennesker; hvordan de er fanger af deres egne forestillinger og af deres egen tid — uden at de er bevidste om det; hvordan hvert ord, hver bevægelse pludselig kan få konsekvenser for et helt livs forløb.
succes kunne gøre én lykkelig, men blot syntes at fordoble ens rastløshed og nagende ambitioner.
