da
Knjige
Mikael Niemi

At koge bjørn

Det er sommeren 1852 i Kengis i det allernordligste Sverige. Provsten og vækkelsesprædikanten Lars Levi Læstadius samler bogstaveligt talt en ung samedreng op fra grøftekanten. Jussi, som drengen hedder, er flygtet fra mishandling og sult hjemme. Provsten tager ham til sig, og Jussi bliver hans elev og tro følgesvend på lange botaniske vandringer på Pajala-egnen.
Da en vogterpige forsvinder og findes død og en anden svært skadet, påtager provsten sig med hjælp fra Jussi opgaven som detektiv. Lokalbefolkningen er helt overbevist om, at det er en stor slagbjørn, der hærger, men provsten frygter, at en langt værre morder er på færde.

AT KOGE BJØRN er en gribende roman om, hvordan store begivenheder rammer en lille verden, det er en krimihistorie fra det nordligste Sverige, placeret i en fortid, der lugter af sprut, sved og sult, og det er en bog, der går lige til hjertet.
393 štampane stranice
Vlasnik autorskih prava
Modtryk
Prvi put objavljeno
2018
Godina izdavanja
2018
Izdavač
Modtryk
Prevodilac
Anders Johansen

Ostale verzije

Da li već pročitali? Kakvo je vaše mišljenje?
👍👎

Utisci

  • Ingelise Heide-Jørgensenje podelio/la utisakпре 3 године
    👍Vredna čitanja
    🎯Zdrav

    Spændende, og oplysende historie fra det høje nord, med alle den gode krimis ingredienser, rørende og betagende.

  • Anne-mette Esmann Hjorhöyje podelio/la utisakпре 4 године

    en rigtig god bog.

  • Lasseje podelio/la utisakпре 5 година
    👍Vredna čitanja
    💡Poučna
    🎯Zdrav

    Anderledes krimi, men ikke desto mindre god👍

Citati

  • Jette Lautrup Bojsenje citiraoпре 6 година
    Til sidst var det hele så surt, at giftstofferne ligesom ophævede hinanden og efterlod en gennemtrængende smag af kirkegård. Det var den forplejning, der var, det var den, jeg tvang i mig, selvom jeg var ved at brække mig. Men det mærkelige var, at man vænnede sig til den. Allerede næste dag gik det nemmere. Og da tønden igen blev åbnet på tredjedagen, mærkede jeg munden løbe i vand, da stanken nåede min næse, og jeg forstod, at jeg var besejret. Skælvende rakte jeg min trækop frem og fik den tilbage, fyldt til randen med dette klister, og da jeg lod den fylde min mund, voksede der en sang frem derinde, et digt, en følelse af at hele hovedet blev fordærvet, og at jeg straks ville have mere.
  • Jette Lautrup Bojsenje citiraoпре 6 година
    I spisepausen samledes vi henne ved høladen. Derinde stod der en trætønde, som var blevet fragtet ud på slæde allerede sidst på vinteren. Låget havde udvidet sig og sad fast, så husbonden måtte slå kanten rundt om det af med øksen for at få det løs. Han smilede et af sine sjældne smil, da han vippede det af, fuld af forventning. Et pelset tæppe af mug kom til syne under låget. Han trak det af med sine snusbrune fingre og åbenbarede en tyk, gullig vælling. Konen og datteren så andægtigt til. Det var en af de få gange, de viste venlige følelser over for hinanden. Jeg så konen snuppe sit bæger, dyppe det ned i den sejtflydende masse og slubre indholdet i sig.

    De kaldte det piimää, altså tykmælk. Men det her var noget helt andet end præstegårdens friske tykmælk, aldrig havde jeg smagt noget så afskyeligt. Smagen var muggen og ram, i løbet af månederne i høladen var massen gæret, den var rådnet til døde for derefter at genopstå og gære igen. Til sidst var det hele så surt, at giftstofferne ligesom ophævede
  • Erikje citiraoпре 6 година
    Ja, det er ikke nok at tænke. Ord, der kun tænkes, bliver til krummer,

Na policama za knjige

fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)