Ugens bog

Det niende og næstsidste bind i kærlighedsdramaet mellem den tidsrejsende Claire Randall og den skotske klanleder Jamie Fraser er en stor fortælling om krig og fred, om jagten på lykken under umenneskelige betingelser og om nødvendigheden af at træffe afgørende valg på afgørende tidspunkter.
Jamie Fraser og Claire Randall har endelig fundet tilbage til hinanden, efter de brutalt blev adskilt under Slaget ved Culloden i 1746. Det har taget dem mere end tyve år med afsavn og længsel at nå dertil, og nu truer endnu en brutal opstand deres nyfundne lykke. Den Amerikanske Uafhængighedskrig rykker tættere og tættere på.

Genfærd, ind er lidenskabelig og tankevækkende, en udsøgt roman til tiden om den forbundethed, som kan findes i familien og styrken ved fælles modstand.

Silmarillion er en slags forhistorie til Hobbitten og trilogien Ringenes Herre. Den udkom først efter Tolkiens død, men han arbejdede på den det meste af sit liv.
Mens Ringenes Herre fortæller om de store beivenheder, hvormed den Tredje Tidsalder fandt sin afslutning, stammer fortællingerne i Silmarillion fra en langt tidligere epoke. Fra en fjern fortid, da Morgoth, den første Mørke Fyrste, dvælte i Midgård, og Høj-Elverne førte krig mod ham for at generobre Silmarillion.

”Den virkelige verden” er en roman om magt og ansvar, frigørelse og håb — inspireret af begivenhederne på Frederiksberg Hospital i 1960’erne, hvor omkring fire hundrede patienter blev behandlet med høje doser af det hallucinogene stof LSD.

Den franske forfatter Édouard Louis’ autofiktive roman “Forvandlingens metode” er en fortælling om at bevæge sig fra samfundets absolutte bund til de øverste tinder. Om at flygte fra sin baggrund gennem succes, blive en del af Paris’ økonomiske og sociale elite, om de affærer med ældre rigmænd og adelige det involverer, og den først berusende, siden kvalmende omgang med eliten. Det er en roman om at forvandle alt ved sig selv for at nå sit mål, om sejrene undervejs, men også om de hjerteskærende brud, forvandlingen kræver.

Året er 1859. Brita Caisa Seipajærvi spænder skiene på for at gå den lange vej fra Finland til Norge. Brita Caisa er en smuk og stærk kvinde, som kan helbrede dyr og mennesker. Med sig på rejsen har hun sine to små sønner, som er født uden for ægteskab og med forskellige fædre. Målet er Bugøynes, hvor det siges, at havet koger af torsk. Undervejs møder hun Mikkel, og de to indleder et hemmeligt og lidenskabeligt kærlighedsforhold.

“Kniven i ilden” er inspireret af Ingeborg Arvolas egen tiptipoldemors liv og er den første bog i den historiske trilogi “Sange fra Ishavet”.

Bogen er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2023.

DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”.

Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst.

En samling af Kjell Askildsens noveller udvalgt af forfatteren selv.

”Der er gode forfattere i Norge og nogle få rigtig gode — og så er der Kjell Askildsen. For mig er han i en klasse for sig.” — Linn Ullmann

”Norsk litteratur har i Kjell Askildsen en europæisk forfatter, der ikke står tilbage for nogen i sin samtidig.” — Jens Christian Grøndahl

En mørk nat i år 1901 lægger et skib til på den lille, idylliske ø Mingheria mellem Kreta og Cypern. To personer går i land: kemikeren Bonkowski og hans assistent, doktor Ilias. De er sendt dertil af sultanen for det osmanniske rige for at stoppe et pestudbrud, men da de bliver taget imod af øens guvernør, Sami pasa, får de at vide, at der under ingen omstændigheder er sygdom på hans ø. Det går hurtigt op for dem, at de er sendt på en mission, der bliver både sværere og farligere at udføre, end de først troede.

Som sygdommen spreder sig på øen, gør også konflikterne, og spændingerne mellem øens kristne og muslimske befolkningsgrupper tager til og tegner skarpe linjer mellem dem, der
støtter karantænen, og dem, der benægter selve sygdommens eksistens. Snart vil verdens øjne vende sig mod denne smukke ø, hvor fremtiden for det allerede vaklende osmanniske imperium står på spil.

»Pestnætter« er en vildtvoksende fortælling om lidenskab, frygt, magt og national identitet fra en af vor tids største historiefortællere. Det er en roman om en pandemis hærgen og dens fatale konsekvenser for både menneskeskæbner og magtbalancen mellem verdens kontinenter.

København, år 1750.
Den unge kræmmersøn Frederik Bargum kommer i lære hos en af byens mest velhavende købmænd. Her oplæres han i handlens ædle kunst, og han har talent. Da købmanden dør, gifter Bargum sig til en andel i forretningen og går straks i gang med at bygge sit eget palæ og virkeliggøre de storstilede forretningsideer, han har fået på rejser rundt i Europa.

Først er det tobaksplantager, der skal gøre Danmark selvforsynende. Så er det hvalbarder til det voksende marked for krinolinekjoler. Bargums ideer slår fejl, men da han hører om en ny lovende handelsvare — nemlig slaver — grundlægger han et kompagni, der skal tjene penge på trekantshandlen mellem Afrika, Vestindien og Danmark.

I 1816, da Mary Shelley er 18 år gammel, skriver hun den ikoniske fortælling om Frankensteins monster. Denne sommer tilbringer hun og manden Percy Shelley nogle måneder ved Genevesøen som gæster hos poeten Lord Byron og lægen John Polidori. Under de lange aftener ved pejsen fortæller vennerne hinanden spøgelseshistorier. En aften giver Lord Byron dem en udfordring. Hvem af dem kan selv skrive den uhyggeligste historie?

I en hyldest til forestillingsevnen genskaber romanen forfatteren Mary Shelleys kunstneriske opvågning i en sansemættet fortælling om uskyld, ung kærlighed og gotisk mystik.

En ung kvinde bevæger sig rundt i sin afdøde fars lejlighed. Hun spiser af de rådnende ferskner i frugtskålen, lægger sig i sofaen, indånder cigaretrøgen, der stadig hænger i luften, og forsøger at genkalde sig minder fra sin barndom. Faren er politisk flygtning fra Chile, og vi følger hans ungdom som politisk aktiv under Pinochets militærdiktatur i 1970’erne. For datteren ved, at han er mere, end hvad der står skrevet i hans journaler.

Nogle bøger er forud for deres tid. Merete Pryds Helles gennembrudsroman Vandpest og efterfølgeren Men Jorden står til evig tid udkom i 1993 og 1996, men som en forundret anmelder noterede sig, virker de «som skrevet et sted inde i det næste årtusind». Et stykke inde i dette nye årtusind er de to bøger med deres skarpe betragtninger af klima og køn litteratur til tiden.

I Vandpest rejser vi med Beatrice og Malcolm ud på en forunderlig ballonfærd over truende landskaber i konstant forandring. Men Jorden står til evig tid er et portræt af parrets datter, Iris. Mens Beatrice hænger fast i sorgen over Malcolms død, finder Iris sin egen stemme. Tilsammen ridser de to bøger en verden op, hvor naturen spiller en lige så vigtig rolle, som vores hovedpersoner, hvis uhyrlige skæbner minder os om altings konstant: Jorden, som står til evig tid.

De to bøger udkommer nu i én samlet udgave. Med genudgivelsen af ungdomsværkerne Vandpest og Men Jorden står til evig tid møder vi en legende og eksperimenterende Pryds Helle, der klipper citater fra gamle naturvidenskabelige opslagsværker ind i sin tekst og lader byen, landskabet og englene få en stemme. Sådan føres vi ind i et drømmende univers, sitrende af nerve og nærvær.

Holger er i midten af trediverne, han lyver om at have læst film— og medievidenskab, men har aldrig gennemført en uddannelse, og drømmen om at lave film bliver ikke til noget. Da han ved et tilfælde får job som servicemedarbejder på en afdeling for alvorligt syge kræftpatienter, liver han op. Han fascineres af den leukæmiramte OT og skriver intime breve for den døende fransklektor E — og i smug begynder han at filme de indlagte på afdelingen.

"Barbara Kingsolver har med »Gifttræets Evangelium« skrevet en uforglemmelig, vidtfavnende, og indimellem meget morsom og hjerteskærende roman om, hvordan nogle mennesker går til grunde, når tingene går dem imod, mens andre kommer styrket ud af prøvelserne."

Fodnoter til en roman, som ikke er skrevet.
Midt i 1960'erne ankommer Armand og hans bedste ven, Paul Buer, til Oslo og universitetet på Blindern. De er vokset op i den samme by langs Oslofjordens vestside, men nu havner de to venner i hver deres studieverden. Armand bliver filolog, Paul meteorolog. Og med sine klare politiske holdninger og modstanden mod det europæiske samarbejde gør Armand karriere som diplomat og ambassadør i verdens metropoler. Som usvigeligt loyal ambassadør spiller Armand V. sin rolle med en vis distance, men inderst inde er han en utro tjener for sit land.

JORDISK er en slægtsroman om de grundstoffer, som udgør et menneskeliv, og om de kræfter, der binder os sammen med hinanden, med samfundet, med jorden og med universet.

et ildevarslende trekantsdrama, en mystisk besættelsesfortælling om hævn og bedrag og en stærk psykologisk udforskning af sorg og jalousi.

Bogen, der udkom første gang i 1958, er udgivet i Gyldendals Skala-serie for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede.

Ægteparret de Winter rejser rundt i Europa fra det ene gode hotel til det næste, og lever tilsyneladende en tilværelse på livets solside. Men de plages af fortiden og erindringen om de begivenheder der har ført frem til familiegodset Manderleys undergang.

Du Maurier skrev 29 romaner og noveller, der spænder fra alt fra gotiske fortællinger, biografier, historisk fiktion til skuespil og science fiction. Som et af 1900-tallets mest betydningsfulde arvtagere til den gotiske litteratur, er du Maurier især kendt for romanen Rebecca fra 1938 og novellen Fuglene fra 1952, der begge er filmatiseret af Alfred Hitchcock. I England sammenlignes hun med Karen Blixens gotiske fortællinger, der ligesom du Maurier kredser om det romantiske 1800-tal.

Mens sommeren 2004 nærmer sig sin afslutning, holder Archy Stallings og Nat Jaffe stadig skansen — de har været venner i mange år, spiller i samme band og regerer i fælleskab over Brokeland Records, et kongerige af brugt vinyl som ligger i udkanten af Berkeley og Oakland i Californien. Deres koner, Gwen Shanks og Aviva Roth-Jaffe, udgør Berkeley Birth Partners og er legendariske jordemødre i lokalområdet. De har budt mere end tusind nyslåede indbyggere velkommen til det skrammede, bulede Utopia i hvis hjerte — halvt krostue, halvt tempel — navnet Brokeland står præget. Da den tidligere NFL-quarterback Gibson Goode, den femte-rigeste sorte mand i Amerika, offentliggør sine planer om at bygge sin seneste Dogpile Megastore lidt længere nede ad gaden Telegraph Avenue, frygter Nat og Archy at det vil føre til undergang for deres sårbare lille pladeforretning.